Gode råd til at vedligeholde sin lader og cover….

Pas godt på din ladestik

Vi har set flere eksempler på at ladestikket er “knækket” så metaltråden titter frem. Den bedste måde at undgå dette på er at lade være med at bruge sin iPad når den er til ladning. Det er klogt da for det første så oplader iPad’n hurtigere men også fordi man ikke kommer til at hive i ladestikket, så ledningen knækker

foto 4En ledning kan ikke knække af sig selv. Derfor vil en sådan skade oftest være selvforskyldt. En sådan skade vil man typisk selv skulle erstatte. Man er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte skolelederen hvis der opstår tvivlsspørgsmål.Derudover skal man også tænke over hvor iPad’n står til ladning. Står den et udsat sted er uheldet oftere ude.

Aktiver dine fingre med andet end gummibelægningen på coveret

Vi har set flere eksempler på at den gummiskal, der omgiver selve iPad’n og plasticcoveret kan blive blødgjort hvis ens fingre sidder og leger med det.

Det er især hjørnerne der bliver “nulret” oftest. Dette udgør som sådan ikke en sikkerhedsrisiko. Men det bliver sværere at sætte frontcoveret fast jo løsere gummiet er.

Derudover er den gummiklap der gemmer ladestikket meget udsat, da den ofte bliver åbnet og lukket når iPad’n skal lades. Med tiden vil denne klap falde af. Dette udgør ikke en sikkerhedsrisiko. Der kan dog komme støv og andet ind bag skærmbeskyttelsen når denne klap er faldet af.

Vær opmærksom på hvor du lægger frontcoveret, når det ikke er i brug

Vi har set flere tilfælde af et frontcover, der enten er ved at flække eller allerede er flækket i et hjørne. En sådan skade vil oftest være selvforskyldt. Derfor er det vigtigt at tænke over hvor man lægger sit frontcover, når man ikke bruger det sammen med iPad’n. Et gulv er som udgangspunkt en rigtig dårlig ide. Der er heller ikke hensigtsmæssigt at stable ting ovenpå det. Det er heller ikke klogt at lægge det i tasken uden det sidder på sin iPad. Frontcoveret er mere udsat for skader, når det ikke sidder på iPad’n.

Skriv et svar